Dykkerudstyret består af følgende grunddele; Dragt, blybælte, maske, snorkel, finner, BCD, regulatorsæt, dykkercomputer og tank (flaske). Der findes en masse ekstraudstyr som man kan bruge afhængig af, hvor og hvornår man dykker, f.eks. tørdragt, lygter, kniv, hætte, handsker. Og så findes der en masse udstyr til teknisk dykning, der går ud på at dykke dybere, længere og i mere krævende miljøer.
Dragt: Dragten har til formål at holde dig varm og hjælpe med din afbalancering. En våddragt er den mest benyttede dragt til dykning – den er fleksibel og behagelig. Princippet i en våddragt er at det vand, der siver ind i dragten hurtigt bliver opvarmet af din kropstemperatur og holder dig varm på resten af dykket. Der findes et hav af forskellige våddragter i forskellig kvalitet, og dragten skal vælges ud fra den temperatur og type dykning, du ønsker at lave. Der findes også tørdragter der, som navnet antyder, holder dig helt tør under dykket. Det er ret almindeligt at dykke med tørdragt i Danmark. Når vandtemperaturen falder, er det fantastisk at kunne krybe ud af sin dragt efter dykning og stadig være varm og tør. Tørdragter laves i forskellige materialer og kræver en inderdragt af en slags, der isolerer godt indenunder dragten.
Blybælte: Et blybælte hjælper dig til at ligge stabilt i vandet. Samtidig er det en del af dit sikkerhedsudstyr, for hvis en nødsituation opstår og du skal hurtigt til overfladen, går det meget hurtigere, hvis man smider sit bly. Det lyder måske lidt underligt at man skal bruge bly for at komme ned, da man virker rigeligt tung i forvejen med alt sit udstyr på. Men da der er opdrift i både dragt og BCD, er det nødvendigt. Mængden af bly afhænger af kropsvægt, dragttype og også hvorvidt du skal dykke i salt- eller ferskvand, da der er mere opdrift i saltvand. Bly kan fås som lodder eller poser på et bælte, der er nemt at spænde og tage af. Det kan også fås som blylommer til afbalanceringsvesten (BCD), der lynhurtigt kan hives ud.
Maske: Masken er naturligvis ret afgørende for din oplevelse under vandet. I princippet kan man sagtens dykke uden en maske, og man lærer det også på dykkerkurset, men man ser absolut ingenting! Når man skal købe en maske, skal man først og fremmest kigge på pasformen. Masken skal slutte helt tæt om ansigtet, så der ikke løber vand ind – det kan genere ret så meget. Der findes mange forskellige typer masker i forskellige designs. Alle de masker du kan købe hos Diving 2000 er i høj kvalitet og lavet i silikone, der er det eneste materiale der rigtigt dur til en dykkermaske.
Snorkel: Umiddelbart kan det virke underligt at have en snorkel med, når man nu har sin flaske med luft og mundstykke. Man skal egentlig heller ikke bruge snorkelen under dykning. Men den er en del af dit sikkerhedsudstyr, da du kan komme ud for at skulle svømme langt i overfladen både før og efter dit dyk. Du sparer en masse luft fra flasken ved at bruge din snorkel i overfladen i stedet, når du ligger og svømmer. Du kan også komme ud for at have brugt næsten al din luft efter dykket og måske skal svømme tilbage til land eller en båd. Så kan man igen bruge snorklen til at lette svømningen videre.
Finner: Også kaldet svømmefødder. Der findes to slags; fuldfodsfinner, som er til bare tæer og hælremsfinner, som er beregnet til brug sammen med neoprenstøvler eller –sokker. Det er mest almindeligt at bruge fuldfodsfinner til snorkling eller dykning på varme steder, og hælremsfinner til dykning i tempereret eller koldt vand. Finner findes i forskelligt materiale, udformninger og hårdhed. Uanset hvilken type der passer til dig, er finnens eneste formål at give fremdrift i vandet.
BCD: BCD står for Buoyancy Control Device og kaldes sommetider afbalanceringsvest på dansk. Vesten har flere funktioner. Det er den, der fastholder flasken på ryggen og så sørger den for at man ligger stabilt og afbalanceret i vandet. Det er også på vesten at du kan fastspænde eventuelt ekstraudstyr, f.eks. lygte, skriveplade, kamera osv. Man kan fylde vesten med luft og tømme den igen, afhængig af om man ligger i overfladen eller skal dykke ned, ved hjælp af en inflator. Det er, som mange fejlagtigt tror, ikke en ’elevatorknap’, der skal bruges til at fylde luft i så du ubesværet kommer til overfladen. Man risikerer nemlig at komme for hurtigt op og få dykkersyge, hvis man bare blæser luft i vesten.
Regulatorsæt: Regulatorsættet er det, der fører luft fra flasken til dykkeren. Dette forgår via et såkaldt 1. trin og 2. trin. 1. trinnet skrues fast på flaskeventilen og regulerer luftgennemstrømningen, hvorefter den føres gennem en slange ned til et mundstykke. Mundstykket kaldes 2. trinnet. Det sørger for at du får en behagelig og konstant strøm af luft ind i munden uden besvær. Med til regulatorsættet hører også en såkaldt ’octopus’, som er et ekstra 2. trin eller mundstykke oftest i afvigende farve, så den er nem at se. En octopus er en vigtig del af dit sikkerhedsudstyr, da det er en hjælp til din dykkermakker, hvis han/hun løber tør for luft. Så kan I begge trækker vejret fra samme flaske og komme sikkert til overfladen. En octopus er også meget god at have som backup, hvis der skulle være noget i vejen med dit hoved-mundstykke.
Dykkercomputer eller manometer: Der er flere ting, du skal have information om, når du dykker: Hvor dybt du er, hvor meget luft du har i din tank, hvor længe du har dykket, og så er det rart at have styr på hvor man er, hvilken temperatur vandet har osv. Alle disse vigtige oplysninger kan man samle i et manometer, eller som de fleste vælger i dag – en dykkercomputer. Der findes et væld af forskellige dykkercomputere og manometre, der giver forskellig information. Nogle har bare en konsol bestående af dybdemåler, luftmåler og kompas, mens andre har en konsol med computer, luftmåler og kompas og andre igen har det hele samlet i én computer. De fleste dykkercomputere kan enten fås så den passer ned i en konsol, eller som håndholdt computer, du tager rundt om håndleddet ligesom et ur.
Tank (flaske): Ja, der er ikke meget scubadykning over det, hvis du ikke har din luft med dig ned! Det er mest almindeligt at dykke med komprimeret, atmosfærisk luft dvs. den luft du indånder, bare ’pakket sammen’ til at være i en flaske. Men nogen vælger at dykke med andre luftblandinger, der tillader dem at gå dybere eller have et meget længere dyk – for at kunne det skal man tage specielle kurser i teknisk dykning. Flasker i stål er mest almindelige herhjemme i Danmark, mens der mange steder i udlandet bruges dykkerflasker i aluminium. Flaskerne har som regel en standardstørrelse på enten 10, 12 eller 15 liter, men tekniske dykkere bruger andre kombinationer af flasker.